Communication & SoMe Student
Dette job kræver, at du skriver flydende dansk. This job requires fluent Danish.
Hvem er vi?
Wemuda er et digitalt produkthus med base i København K. Vi designer og bygger digitale produkter og komplekse systemer for startups og etablerede virksomheder. Vi stopper sjældent ved lancering – vi fungerer som teknisk partner med ansvar for hele den tekniske værdikæde, fra arkitektur og udvikling til drift og videreudvikling.
Et af de største produkter, vi arbejder på, er en end-to-end løsning til foodservice, som blandt andre Cofoco og Aamanns bruger i den daglige drift. Derudover arbejder vi i healthtech og fintech, hvor krav til sikkerhed og compliance er en del af opgaven fra dag ét.
Din rolle
Du bliver vores første content-profil og står for det meste af det, vi siger udadtil: LinkedIn, cases, nyhedsbrev og teksterne på sitet. Du skriver og producerer selv – video, grafik og foto hører med til opgaven. Vi er et lille team, så du får ansvar fra første måned og reel indflydelse på, hvordan vi griber det an.
Historierne ligger allerede hos os – i de produkter, vi bygger, i de beslutninger, vi træffer undervejs, og i vores storytelling om hvem vi er. Din opgave er at finde dem og få dem ud i det rigtige format.
Du lægger strategien for vores sociale medier sammen med vores CCO, og bagefter er det dig, der driver den fremad. I arbejder tæt sammen i det daglige, så du er ikke overladt til dig selv – men det er dig, der ejer retningen og står på mål for den.
Det kræver, at du er nysgerrig nok til at spørge ind til det, du ikke forstår, og selvkørende nok til at gå i gang uden at vente på et go. Kommer du selv med nye idéer og initiativer undervejs, er det et kæmpe plus.
Det laver du
- Skriver og redigerer indhold: LinkedIn-opslag, cases, nyhedsbrev og tekst til websitet
- Producerer video fra idé til færdigt klip: korte formater med vores udviklere, og optagelser fra kontoret og de events, vi deltager i
- Laver grafik og visuelle formater til LinkedIn og vores øvrige kanaler
- Finder historierne internt – du interviewer udviklere og designere om, hvad de har bygget, og hvorfor det blev løst sådan
- Bygger vores SoMe-strategi sammen med vores CCO: kanaler, formater, frekvens og hvad vi vil have ud af det
- Løfter vores tilstedeværelse på LinkedIn og finder ud af, hvilke andre kanaler der giver mening for os
- Holder styr på kalenderen, så der udkommer noget fast og ikke kun når nogen lige får en idé
- Står for vores arrangementer – både til kunder og interne dage, hvor hele Wemuda er samlet
- Følger med i, hvad der rent faktisk virker, og justerer derefter
Dine kvalifikationer
- Du er i gang med en uddannelse inden for kommunikation, marketing, journalistik eller noget beslægtet
- Du er selvkørende og venter ikke på at få at vide, hvad næste opgave er
- Du er nysgerrig på teknologi og produktudvikling
- Du kommer selv med idéer og kan forklare, hvorfor de er værd at prøve
- Du skriver skarpt på dansk og klarer dig professionelt på engelsk
- Du kan optage og klippe video selv
- Du har blik for visuel kommunikation og kan selv producere i fx Figma, Canva, CapCut eller Adobe
Vi vægter det højere, at du har lavet noget, andre har set, end at du kan sætte kryds ved hvert eneste punkt på listen.
Det får du hos os
- Ansvar for vores stemme udadtil fra første måned – og for den strategi, der ligger bag
- Tæt sparring med vores CCO
- Tæt samarbejde med udviklere, designere og forretningsprofiler
- Kontor i København K med lækker frokostordning på restauranter i København samt fri adgang til snacks og drikkevarer
- Fußball, murder mysteries og fredagsbar
Det praktiske
- 15-20 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder
- Start hurtigst muligt, gerne for minimum et år
- Kontor i København K med mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening
Sådan søger du
Send din ansøgning til thomas@wemuda.com. Har du spørgsmål inden, er du velkommen til at skrive til samme adresse.